We will print you a perfectly bound paperback of your selected title and send it to you at your nominated address

HENRIK IBSEN

SAMLEDE VÆRKER
MINDEUDGAVE

FØRSTE BIND




KRISTIANIA OG KØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDEL
NORDISK FORLAG

CENTRALTRYKKERIET
KRISTIANIA
1908

Fortale til Anden Udgave

Første Akt

Anden Akt

Tredje Akt

GILDET PÅ SOLHAUG

(1856)

"Gildet på Solhaug" skrev jeg i Bergen i sommeren 1855, altsåfor omtrent 28 år siden.

Stykket opførtes sammesteds for første gang den 2. Januar 1856som festforestilling til erindring om den norske scenesstiftelsesdag.

Jeg var dengang ansat som instruktør ved det bergenske teaterog ledede altså selv indstuderingen af mit stykke. Det fik enfortrinlig, en sjelden stemningsfuld udførelse. Med lyst oghengivelse blev det givet, og således blev det også modtaget."Den bergenske lyrik", der efter sigende skal have afgjort deseneste politiske valg deroppe, svulmede på hin teateraften højti det fuldt besatte hus. Forestillingen endte med talrigefremkaldelser af forfatteren og af de spillende. Senere påaftenen gav orkestret, ledsaget af en stor del af publikum, migen serenade udenfor mine vinduer. Jeg tror næsten, jeg lod mighenrive til at holde et slags tale til de forsamlede; jeg véd ial fald, at jeg følte mig såre lykkelig.Et par måneder senere opførtes "Gildet på Solhaug" i Kristiania.Også dersteds blev det af almenheden modtaget med meget bifald,og dagen efter den første opførelse skrev Bjørnson i"Morgenbladet" en varm, elskværdig, ungdommelig opsats derom.Egentlig var det ikke nogen anmeldelse eller kritik; det varsnarere en stemningsrig fri fantasi, digterisk improviseret overstykket og over forestillingen.

Men så kom den rigtige kritik, forfattet af de rigtigekritikere.

Hvorledes blev man i hin tid,--jeg mener i årene fra 1850 tilomkring 1860,--en rigtig literatur-kritiker, og navnlig dramatiskkritiker i Kristiania?

Jo, det gik i regelen således til: Efter nogen tidsforberedendeøvelser i "Samfundsbladet" og efter oftere at have påhørt dediskussioner, som om aftenerne efter teatertid førtes påTreschows kafé eller "hos Ingebret", begav den vordende kritikersig hen i Johan Dahls boglade og lod sig forskrive fra Københavnet exemplar af J.L. Heibergs "Prosaiske Skrifter", om hvilke hanhavde hørt sige, at de skulde indeholde en afhandling betitlet"Om Vaudevillen". Denne afhandling blev da læst, grublet over og