Haabløse Slægter
Bang, Herman, 1857-1912
Danish
We will print you a perfectly bound paperback of your selected title and send it to you at your nominated address
Below is a summary of Haabløse Slægter
Proofreaders
HAABLØSE SLÆGTER
Herman Bang
_Hvad jeg vil fortælle paa disse Blade, er i Brudstykker et Livs
Historie. Og jeg vil fortælle det, uden at bekymre mig om, hvorvidt,
hvad jeg fortæller, bliver skønt siler ej, eller om det vækker--enten
Graad eller Latter.
William Høgs Liv synes mig levet til Advarsel; derfor har jeg nedskrevet
den Ulykkeliges Levnedsløb._
FORORD[*] TIL TREDJE UDGAVE
"Haabløse Slægter" udsendes i dette Bind for tredje Gang--akkurat fem og
tyve Aar efter sin Fremkomst.
Bogen har haft sin Skæbne, som man siger, at alle Bøger har. Den første
Udgave blev udsolgt paa Grund af en offentlig Anklage. Den anden Udgave
forblev usolgt paa Grund af den samme Anklage, som i mange Aar fjernede
mig fra Bogkøbernes Skabe.
Til sidst var der vel ingen mer, som troede, at alle de støvede Bog
bunker "Haabløse Slægter" nogensinde skulde flyttes fra Forlæggerens
Loft uden som Makulatur.
Alligevel gik det anderledes.
For en ti-tolv Aar siden huskede Menneskene pludselig den gamle Roman,
som hed "Haabløse Slægter". De ikke blot huskede den. De spurgte endog
deres Boghandler, om den endnu var at faa til Købs. Og lidt efter lidt
svandt Bunkerne paa Loftet, til der slet ikke var flere "Haabløse
Slægter" tilbage.
[Fodnote *: Til 3die Udgave, der udkom 1905 paa det Schubotheske
Forlag, den sidste Udgave Bang selv besørgede og som han kaldte den
"endelige", skrev han dette Forord.]
Det Schubotheske Forlag har ment, at en Bog, der har haft en Lod som
denne: at være længe glemt for igen at blive husket--at den Bog har
forsvaret sin Plads mellem de Bøger, som vil leve en Stund endnu.
Den udsendes altsaa atter.
Meget har jeg ikke rettet i den. I mine andre Romaner bliver jeg ikke
træt af at file og "gøre bedre". Men i "Haabløse Slægter" nytter det
saamæn ingen Ting. Den er nu en Gang saa god og saa daarlig som den er.
At eftergaa "Stilen" er umuligt. For Bommerterne er vist altfor mange.
At eftergaa selve "Bogen" er ligesaa umulig. Den vilde sikkert kun blive
ringere, hvis et ældre Menneske gav sig til at gaa i Rette med, hvad et
ungt Menneske skrev--fordi han følte det.
I "Haabløse Slægter" er det Pulsslaget der maa redde Værket. Den har
ingen Adkomst til at leve endnu, hvis ikke dens Pulsslag endnu levende
kan fornemmes.
Herman Bang Marienlyset, August 1905.
FØRSTE BOG
SOM MAN SAAR--
PROLOG
Det var en gammel Slægt, graa af Ælde i Landet. Stamtavlen fortalte, at
den en Gang havde haft Forleninger baade paa Fyn og Sjælland og i
Jylland, men det var rigtignok længe siden, og i de sidste Par
Hundredaar var det gaaet tilbage med Storheden. Familien levede
ubemærket, nogle drev Handel, andre drev Haandværk, der var vel ogsaa
studérte Folk imellem, thi Slægten var stor; men intet ragede op, alt
var det ganske middelmaadigt og stilfærdigt. De fleste havde vel
endogsaa glemt deres store Stammenavn.
Men henimod Slutningen af det forrige Hundredaar kom en enkelt Gren af
Ætten til Kræfter.
Det var som Jurister, denne Linie udmærkede sig: dens Medlemmer svang
sig op til de højeste Poster, høje Titler og Kors fra alle Lande blev
atter Attributer til Navnet. Det var strenge, viljehaarde Mænd, som
forstod at arbejde, og som vidste, hvad de vilde. De skyldte deres
Jernflid og deres stærke Hjerner deres Lykke.
Men ved Siden af Dygtigheden og den anstrengte Flid gik i hele Slægten
Back